Overskydende hud og fedt (dermatochalasis).
Det typiske problem er overskydende hud i det øvre øjenlåg. Kan være kombineret med forøgede underliggende fedtdepoter. Tilstanden kan i mange tilfælde være generende fra 40-årsalderen, men i nogle tilfælde allerede tidligere. Kan være kosmetisk skæmmende, men kan også give indsnævring af synsfeltet og problemer med for eksempel læsning.
Ved et indgreb fjernes overskydende hud samt underliggende fedtvæv og muskel i det omfang det er nødvendigt. Operationen foregår i lokalbedøvelse, og det samlede indgreb varer op imod en times tid.
Indgrebet efterlader et bueformet ar langs øjenlåget som oftest er skjult i øjenlågsfuren, og som oftest med tiden næsten bliver usynligt.
Umiddelbart efter indgrebet er det vigtigt at man holder sig i ro de efterfølgende 48 timer. Sidde eller gå frem for at ligge ned om dagen. Om natten gerne ekstra højde under hovedet et par nætter. Brilller kan anvendes som vanligt såfremt de ikke berører de opererede område.
Den hyppigste komplikation er blå mærker eller blødning. I sjældne tilfælde kan tilstøde en infektion som kræver antibiotisk behandling. Er man i tvivl efter man er kommet hjem kan klinikken kontaktes. Ved brug for umiddelbar lægehjælp aften eller nat må lægevagt eller skadestue kontaktes.
Efter 5-6 dage kan resultatet kontrolleres og eventuelt fjernes en enkelt sutur (tråd).
1. klasses kosmetiske behandlinger i hjertet af Aalborg med udsigt over Limfjorden.
© Copyright 2022 Klinik LOOKZ
CVR: 27869165