Indikation for korrektion af nedre øjenlåg er som regel enten poser under øjnene eller for meget løs hud – eller en kombination af de to tilstande. Nedre øjenlåg er i højere grad udsat for skiftende væskeophobning (ødem) som kan fremkomme dels aldersbetinget, men også som led i visse sygelige tilstande. Lokaliseret kan fedtdepoterne omkring øjet ændres og bidrage til problemet.
Den kirurgiske korrektion af tilstanden er afhængig af det tilgrundliggende problem. Ofte er det kun nødvendigt at fjerne lidt overskydende hud. Under huden skal de nødvendige fedt depoter genskabes i deres ideelle placering. Tidligere fjernedes ved denne type indgreb noget af depoterne, men det er en metode man nu har forladt til fordel for reponering af strukturerne således at der ikke efter indgrebet tilkommer hulhed i området.
Indgrebet efterlader et bueformet ar langs nedre øjenlågsrand som oftest er skjult under øjenvipperne, og som regel med tiden næsten bliver usynligt. Indgrebet foretages i lokalbedøvelse og varer i alt 1-1,5 timer.
Efter indgrebet er det vigtigt at man holder sig i ro de efterfølgende 48 timer. I dagtiden sidde eller gå frem for at ligge ned. Om natten gerne ekstra højde under hovedet et par nætter. Brilller kan anvendes som vanligt såfremt de ikke berører de opererede område.
Den hyppigste komplikation er blå mærker eller blødning. I sjældne tilfælde kan tilstøde en infektion som kræver antibiotisk behandling. Er man i tvivl efter man er kommet hjem kan klinikken kontaktes. Ved brug for uopsættelig lægehjælp aften eller nat må lægevagt eller skadestue kontaktes.
Efter 5-6 dage kan resultatet kontrolleres og eventuelt fjernes en enkelt sutur (tråd).
1. klasses kosmetiske behandlinger i hjertet af Aalborg med udsigt over Limfjorden.
© Copyright 2022 Klinik LOOKZ
CVR: 27869165